Vi vil alle gerne give de bedste rammer og forudsætninger for vores barn. Vi er her de primære omsorgspersoner og ønsker, at barnet får så gode omstændigheder som overhovedet muligt. Det gælder køb af barnevogne og genstande til børneværelset. Mange af os har dog ikke skænket det så store tanker om hvilken børnelampe, som er den bedste til formålet. Nogle gange kan lamper gå under radaren, som et objekt, der får langt mindre fokus end andre objekter. Dette er en skam, da lamper er noget, vi bruger meget ofte til daglig.
En børnelampe er typisk den, der står ved siden af barnets seng på børneværelset. Hvis du finder en god børnelampe med et godt lys, har det potentiale til at forbedre dit barns søvn betragteligt. Du kan også finde nogle dekorative af slagsen, som sætter gang i barnets fantasi på en positiv måde. Hvilke andre faktorer du ellers burde overveje ved køb af en børnelampe, kommer vi ind på her i følgende artikel.
Lyset betyder meget ved valg af børnelampe
Hvis lyset i børnelampen er behageligt, vil det få en positiv effekt på kvaliteten af dit barns søvn. Dit barn ville føle sig mere tryg ved en belysning, der er blød, varm og hyggelig. Dette kan medføre, at dit barn lettere sover om natten, hvilket i sig selv vil give dig færre forstyrrelser i nattetimerne, da dit barn som bekendt kan finde på at vække dig, hvis barnet ikke selv kan sove.
Vælg derfor en lampeskærm med nogle gode farver, da denne vil påvirke det lys, som lampen vil udsende. Husk ligeledes, at du kan komme langt ved valg af pæren til lampen, da du også her kan vælge mellem varmt eller koldt lys. Det betyder meget, hvad du her vælger, og i de fleste tilfælde ville dit barn uden tvivl værdsætte det varmere lys, medmindre det er et hjørne, hvor der måske skal laves lektier.
Lad ikke lampen blænde barnet
Dette kan virke åbenlyst, men vi nævner det alligevel her for en sikkerheds skyld. På et børneværelse er det en god idé med indirekte lys eller en lampeskærm, så barnet ikke bliver blændet af lyset. Det vil være aldeles generende for barnet og måske medføre, at dit barn ikke vil have lyst til at tænde for lampen. Ved valg af lampeskærm skal den også passe til den valgte pære, så den ikke stikker ud fra lampeskærmen. Det vil give den mest behagelige effekt.
Det kan også være en god idé med en lampe med justerbart hoved. På denne måde ville du på mere dynamisk vis kunne justere lampens retning løbende alt efter behov. Det samme ville være muligt for dit barn. Alt afhængigt af konteksten eller den aktuelle leg, vil lampen være formbar til formålet.
Det hjælper med at forhindre, at man laver en opstilling på værelset, som senere viser sig ikke at fungere. Det er altid en god idé med noget albuerum på et værelse, hvor der skal udfoldes leg og kreativitet, så dette er ligeledes en sund overvejelse i forhold til valg af lampe.
Sørg for en god belysning
Du kan måske tænke, at det handler om at skabe den mest hyggelige belysning og dermed installere en form for lys, der er alt for diffust. Selvom dette giver en god og lun effekt i lokalet, er det ikke altid den bedste måde til at skabe et effektivt lys. Dit barn vil tilbringe meget tid i rummet, hvoraf det er bedst, hvis det er muligt at se ordentligt, hvad man laver. Nogle aktiviteter kræver koncentration og præcision, hvilket kan være svært, hvis man ikke kan se ordentligt. Derfor er det vigtigt, at lampen kan oplyse rummet ordentligt.
Det vil typisk ikke kun være en enkelt lampe, der kan klare denne opgave. Børneværelsets størrelse vil på mange måder afgøre, hvor mange lamper der skal bruges for at belyse rummet ordentligt. Hvis du f.eks. kun har en enkelt lampe og dermed kun en enkelt lyskilde, vil der blive kastet mange skygger i rummet. Når dit barn skal sidde og skrive eller tegne, vil der blive kastet skygger fra barnets hånd. Det kan være enormt generende og medføre, at barnet vil vende og dreje sig meget under denne aktivitet.
Flere lyskilder vil medføre, at skyggerne vil blive belyst fra flere vinkler. Det vil også sikre, at alle genstande i lokalet hele tiden er tilstrækkeligt belyst. Som bekendt vil dit barn højst sandsynligt flytte meget rundt på tingene undervejs. I den forstand er et børneværelse et meget dynamisk rum. Derfor er det også svært for dig at forudsige, hvor tingene er placeret, hvilket er en god årsag til at installere flere lamper. Heldigvis findes der mange gode børnelamper på markedet, så du snildt kan finde flere af slagsen, der vil falde i dit barns smag.
Sjove farver og mønstre
Alt efter dit barns alder, er det en god idé at vælge en med sjove farver og mønstre. På denne måde vil lampen selv også blive en del af det fantasifulde univers, som udfolder sig for dit barn derinde. Hvis lampen selv er fantasifuld, vil den med stor sandsynlighed åbne for en port af fantasi, som stimulerer dit barn.
Et børneværelse må trods alt helst ikke være kedeligt. Det er her, at dit barn får lov til at udfolde sig, inden det krævende voksenliv indtræffer. Heldigvis er der et stort udvalg af farver og mønstre at vælge imellem. Det kunne f.eks. være en lampeskærm, som ligner et dyr eller en bil.
Det er også muligt at få hele lampen til at være formet som noget genkendeligt, f.eks. bunden af et hav eller et fiktivt landskab. Hvis du skal imponere dit barn, kan du også købe en lampe med velkendte motiver fra måske en film eller et computerspil, som dit barn er velkendt med.